Henrik Spang-Hanssen

hssph "at" yahoo "dot" com

Artikler


Det jordiske kaos over websider – jurisdiktionsspørgsmål og netcensur

(side 63-67 i Kritisk Juss 1-2/2001, Norge, ISSN 0804-7375)

En websides indhold kan ses af enhver person med en computer eller mobiltelefon med Internet adgang, medmindre første side kræver særskilt adgangskode. Websider som nyt media giver hidtil ukendte internationale problemer, herunder spørgsmålet om, hvilke domstole på jordkloden, som bør være berettiget til at afgøre tvisten over den aktuelle webside -- medmindre enhver domstol skal være berettiget.

Der findes ingen internationale aftaler herom, hvorfor det helt er overladt til de enkelte lande og deres domstole at afgøre det vitale og fundamentale retspolitiske spørgsmål, hvor en person kan sagsøges, fordi han har lavet eller formidlet en webside.

Frankrig v. Yahoo-USA
Den 21. december 2000 indgAf Yahoo-USA til den føderale domstol i San Jose, Californien [FN1], anmodning om, at domstolen blokerer for eksekution af domstolsafgørelser af 22. maj og 20. november 2000 afsagt af Paris Tribunal de Grande Instance[FN2], Frankrig, hvori Californiske Yahoo er blevet beordret til tilstadighed at fjerne alt nazistisk materiale på dets amerikanske websider på adressen ,[FN3] blandt andet fordi det er muligt for franskmænd at se de amerikanske websider og franskmænd dermed lider skade eller overlast.

Yahoo-USA er af den franske domstol idømt dagbøder af 100.000 francs for overtrædelse, der sker tre måneder efter retsafgørelsens bekendtgørelse.

Yahoos anbringende i den amerikanske retssal er, at de franske domstolsafgørelser udøver en urimelig, eksterritorial jurisdiktion over driften og indholdet af en amerikansk baseret web-virksomhed tilhørende amerikanske borgere. Yahoo-USA har endvidere gjort gældende, at den franske domstol overtræder:

Sagen giver et godt indtryk af det kaos som er på vej. Amerikanske Yahoo har datterselskaber i ca. 20 lande og for hvert land anvendes det lokale sprog på websider og de pågældende sider er oprettet i overensstemmelse med det lokale lands love og praksis.

Specielt for Frankrig gælder en lov, hvorefter alle websider, som rettes mod franskmænd, skal være affattet på fransk. Endvidere har Frankrig en lov, der bl.a. forbyder udbud af nazistisk materiale.

Fakta i retssagen
Faktum i den franske retssag er, at Yahoo-Frankrig på dets sider fjerner nazistisk stof, men undlader at fjerne for eksempel Anne Franks antinazistiske dagbog skrevet under naziokkupationen af Holland. Ved opslag med ord som «nazi» eller variationer heraf vil for eksempel Yahoo-Frankrigs auktionsside ikke give noget søgeresultat. Problemet i sagen er, at franske borgere kan skaffe sig adgang til Yahoo-USA ved for eksempel at indtaste www.yahoo.com eller trykke en hyperlink på Yahoo-Frankrigs side og vælge den amerikanske auktionsside, hvorved franske borgere ved søgeord så som «nazi» på Yahoo-USAs auktionside kan opnå adskillige søgehits over nazistisk materiale sat til salg af tredjemænd.

Af Yahoo-USAs auktionsside fremgår, at Yahoo har oprettet en særlig afdeling for «Internationale Auktioner», herunder for Frankrig. Som på de fleste amerikanske websider indeholder Yahoo-USAs websider nederst «Terms of Service» (brugerbetingelser), som udtrykkeligt anfører, at der mellem brugeren og Yahoo er aftalt et særskilt og eneste værneting, i Yahoo-USAs tilfælde domstole i County of Santa Clara, Californien. Endvidere fremgår, at forholdet mellom brugeren og Yahoo-USA skal behandles efter lovene i staten Californien uden hensyn til dets «conflict of law provisions» (international privatretsregler).

Tema
Sagen er et glimrende eksempel på de problemer, som er opstået ved lokale og nationale netværks tilkobling til Internettet, som er et internationalt netværk og med en opbygning, hvis hovedformål er at være grænseløs.

I 1995--1999 forløb i Tyskland en tilsvarende type sag mod direktøren for CompuServe-Tyskland. Direktøren blev af en domstol i München[4] idømt 2 års betinget fængsel og betaling af 100.000 DM, fordi det tyske selskab som datterselskab af CompuServe-USA gAf adgang til sidstnævntes Internet services, hvoriblandt tysk politi havde fundet volds- og børnepornografi-fotos på nogle websider tilhørende nogle newsgroups.[FN5] En tysk appeldomstol [FN6] frikendte direktøren, idet den bemærkede, at han havde forsøgt at blokere for tyskeres adgang, men senere opgivet, fordi blokering havde været uhåndterbar.[FN7]

Den franske sag afspejler det synspunkt, at en konstruktør af en webside samt den der Internetformidler en sådan webside kan blive tvunget til at møde i de domstole, hvor websidens indhold kan ses, hvilket er mulig ethvert sted på Jord, medmindre adgang til websiden kræver for eksempel særskilt adgangskode.

Det modsatte yderpunkt kan siges at gælde i USA. For det første har USA en føderal beskyttelseslov som fritager Internetformidleren for ansvar for indholdet på tredjemand websider. For det andet vil de fleste amerikanske domstole kun indkalde en udenlandsk websidekonstruktør til fremmøde i en amerikansk stat, såfremt udlændingens websides indhold har nære relationer til den pågældende amerikanske stat (og domstolen diskretionært finder, at det ikke er urimeligt, at udlændingen skal møde i den fremmede stat).

En webside konstruktør vil kunne undgå at blive indkaldt til en amerikansk domstol, såfremt han for eksempel anfører, at websiden ikke er rettet mod USA. I mange tilfælde vil det også have betydning om adgang til websiden kun giver adgang for eller udelukker visse postnumre eller landekoder. Men sådanne adgangskrAf har i praksis vist sig at kunne omgås, idet brugerne kan opgive urigtige postnumre eller landekoder samtidig med at en udenlandsk server anvendes som «mellemstation» -- et synspunkt som en af tre sagkyndige også pointerede i en særudtalelse i ekspertrapporten til den franske domstol i Yahoo-sagen.[FN8]

Gennem brug af softwareprogrammet «Telnet» er det muligt at «fjernstyre» e-mail-kommunikation eller uploading af en webside på en anden server -- for eksempel på den anden side af jordkloden -- end den brugeren umiddelbart er tilkoblet, hvorved en modpart vil få fejlagtig opfattelse av, hvor den anden person fysisk er placeret eller hjemmehørende.

I den franske retssag anførte en konstruktør [FN9] af en af basisprotokollerne for Internettet, at dels finnes der ikke filtre som er driftssikre, dels at såfremt enhver jurisdiktion i verden insisterede på en eller anden form for filter for dets særskilte geografiske territorium, vil World Wide Web stoppe med at fungere.[FN10]

Man kan sige, at i USA har synspunktet været, at det gjaldt om at immunisere mellemledene i ansvarsmæssig henseende for at sikre Internetforbrugerne størst mulig adgang til flest mulige websider og internationalt materiale; mens det i Europa har været hovedformålet at sikre forbrugerne let adgang til søgsmål i deres eget land og håndhævelse af deres egne forbrugerlove ved at forlange, at udenlandske websider forhindrer lokalsamfundets brugere fra adgang til websider, som ikke overholder lokalsamfundets love.

Af hensyn til det internationale samfund ville det måske være mere rimelig om lokalsamfund accepterede udlændinges ret til at anvende det internationale netværk som disse ønsker det og i stedet lokalt sikre, at lokalsamfundets egne borgere lokalt blev forhindret i at få adgang til websider, som ikke er i overensstemmelse med lokalsamfundets love.

US Supreme Court har i en sag fra 1997 -- som med et andet udfald meget let kunne have medført pålæg om opdeling af Internettet ved hjælp af adgangskoder, om zoning og/eller krAf til den amerikanske softwareindustri, herunder Microsofts og Netscapes browsere – fremhævet, at «Internettet er et internationalt system» og afvist at anvende et «nærdemokratisk standard-kriterie», fordi dette ville betyde, at «enhver kommunikation tilgængelig for et nationalt publikum ville blive bedømt efter standarden i det nærdemokrati som mest sandsynlig ville blive støt eller fornærmet af kommunikationsmeddelelsen.»[FN11]

I Internet sammenhæng er landegrænser ikke at anse som andet en «fartshump,» idet Internettet er opbygget således, at egentlige forsøg på hindring af kommunikation blot indebærer at sidstnævnte sker gennem territorier, hvor der ikke er tilsvarende hindringer. Det oprindelige politiske hovedformål med det internationale netværk var at omgå enhver hindring mod at kommunikation eller medieudveksling kunne ske, og i henhold hertil er netværket teknisk opbygget.

Fornævnte Vinton Cerf har foreslået «en resolution for dette århundrede med det formål at lære vore børn at tænke dybere og mere kritisk over, hvad de ser og hører, så de kan lære at afvise materiale, som ikke er værd at tage alvorlig. Dette -- mere end elektroniske filtre -- vil være grundlaget for, at sandheden sejrer.» Han er samtidig «noget bekymret, når offentlig regulering ønskes bygget op omkring og på basis af filtre.»[FN12]

Såfremt de forskellige lande vælger at gøre mellemledene ansvarlige for tredjemænds kommunikation kan resultatet blive, at ingen firmaer af økonomiske grunde tør drive virksomhed i sådanne lande, hvorved de pågældende borgere udelukkes fra verdenssamfundet netværk.

Som forholdene er i dag i de fleste lande vil kommunikationselskaberne blive sagsøgt i stedet for den privat person som -- med et af de mange gratis tilbud af programmer til at konstruere en webside og de mange gratis tilbud til lagring af en webside -- har oprettet en «illegal» webside.

Man kan spørge om det er i samfundets interesse, at kommunikationselskaberne skal have ansvaret for tredjemænds websider med deraf følgende risiko for konkurs og afskæring af selskabets kunder fra adgang til det internationale netværk.

Opdatering
Den 7. juni 2001 afviste den føderale distriktsdommer i San Jose en fransk anmodning om at afvise Yahoo-USA’s sagsanlæg i USA – imod eksekutionen af de franske domstolsafgørelser og mod at den franske domstol har jurisdiktion over Yahoo-USA – og bestemte at ville høre parternes argumentation, hvilket i USA anses for starten til et opgør over hvorvidt fremmede domstole kan anvendes til at influere på amerikanske medier og amerikansk lov.[FN13]



FN1 No. Coo-21275 i Northern District of California.

FN2 Engelsk oversættelse findes på www.cdt.org-speech-001120yahoofrance.pdf (web-side besøgt 16. marts 2001).

FN3 De fleste selskaber i USA foretrækker at ikke anvende top domæne-betegnelsen «.US.».

FN4 Amtsgericht München, Mai 1998 [No. 8340 Ds 465 Js 173158/95] www.jura.uni-wuerzburg.de-Lst-sieber-somm-somm-urteil.pdf (web-side besøgt 16. marts 2001).

FN5 Sagsanlægget medførte, at det amerikanske hovedselskab følte det nødvendigt at fjerne den amerikanske newsgroups web-sider.

FN6 Landesgericht München, 17. November 1999 www.publex.de-cgi-bin-prt.cgi-Rechtsquellen-Urteile-Cybercrime-1999crim01.html (web-side besøgt 16. marts 2001).

FN7 Det har måske også spillet ind for appeldomstolens afgørelse, at Tyskland i mellemtiden havde vedtaget en multimedie lov med formål at beskytte online servicefirmaer fra ansvar for materiale som passerede deres netværk.

FN8 «Reply of the consultant Vinton Cerf» gengivet i den franske dom.

FN9 Styreleder for Internet Corporation for Assigned Names and Numbers og tidligere Stanford Universitets professor, Vinton Cerf i e-mail af 24/11 2000 til Agence France-Presse. Ekspertrapporten kan downloades fra www.legalis.net/jnet i arkivet under november 2000 som «L'intégralité du rapport des experts [PDF 6.88 Mo]» (rapportyahoo-6nov00zip).

FN10 Mens ekspertrapporten i den franske Yahoo-sag blev udfærdiget, afsagde den amerikanske føderale appel domstol for Tredje Circuit i juni 2000 en afgørelse, hvori domstolen bemærkede, at «under den gældende teknologi kan konstruktører af web sider ikke forhindre at deres siders indhold entrerer ethvert geografisk samfund». American Civil Liberties Union v. Reno, 217 F.3d 162, 167 og 169 (3rd Cir. 2000).

FN11 US Supreme Court i sagen Reno v. American Civil Liberties Union 521 U.S. 844, 877--78 (US 1997).

FN12 I et interview til UpsideToday, 3. november 2000.

FN13 Internet Report 8. juni 2000 << Judge to Hear Yahoo case of French Nazi Ban>> http://daily-news.yahoo.com/htx/mn/20010608/wr/tech_yahoo_nazi_de_1.html (web-side besøgt 11. juni 2001).

February 5, 2002