Henrik Spang-Hanssen

hssph "at" yahoo "dot" com

Artikler


Filterblokering af websiders indhold og lovgivning af Internettet - herunder Yahoo-sagen

(side 321-328 i Kritisk Juss 3-4/2001, Norge, ISSN 0804-7375)

Der har i de sidste år verseret adskillige retsafgørelse vedrørende spørgsmålet om filtrering og blokering af websiders indhold. Endvidere har der været taget diverse initiativer til lovgivning om websiders indhold og rækkevidde. Nærværende artikel vil omtale sådanne og give nogle kommentarer.

Yahoo retsafgørelserne [FN1]
Den 22. maj 2000 afsagde Paris Tribunal de Grande Instance følgende afgørelse:

"We order the Company Yahoo! Inc. to take all necessary measures to dissuade and render impossible any access via Yahoo.com to the Nazi artifact auction service and to any other site or service that may be construed as constitution an apology for Nazism or a contesting of Nazi crimes". [FN2]

Retten beordrede samtidig selskabet Yahoo! France til at advare enhver surfer besøgende Yahoo fr. før brug af links, som måtte give mulighed for at fortsætte med søgning på Yahoo.com, om at brugeren skal lade være med at se sider, der er i strid med fransk lovgivning, og at brugeren i modsat fald måtte forvente sagsanlæg.

Det fremgår af samme rets afgørelse af 20. november 2000, [FN3] som fastholder pålægget af 22. maj 2000, at Yahoo! France havde erklæret at have efterkommet ordren af 22. maj 2000, mens Yahoo! Inc. havde gjort gældende, at der ikke var nogen teknisk løsning, som gav selskabet mulighed for at efterkomme vilkårene i afgørelsen af 22. maj 2000. Som følge heraf besluttede retten at udpege et panel på tre eksperter til at oplyse retten om forskellige tekniske løsninger, der kunne pålægges Yahoo! Inc. for at opfylde rettens ordre af 22. maj. 2000.

Retten har i sin afgørelse af 20. november 2000 delvis henvist til denne ekspertrapport, som er skrevet på fransk, hvilket sprog i hvert fald en af eksperterne ikke har kendskab til, hvorfor Yahoo! Inc. i nedenfor anførte amerikanske retssags stævning af 21. december 2000 anførte, at rapporten derfor ikke kunne være afgivet af amerikanske Vinton Cerf, som efterfølgende voldsomt har kritiseret den franske afgørelse. [FN4] En anden af de tre eksperter, en englænder, har også kritiseret afgørelsen og pointeret, at den franske rets spørgetema var meget begrænset og direkte udelukkede muligheden for at fremkomme med vitale ekspertudtalelser. Disse to eksperter har efterfølgende i pressemeddelelser anført, at det ikke er muligt at benytte geografisk stedfæstelse af brugere som grundlag for filtrering som angivet i rettens ordre, og at der findes adskillige muligheder for brugere til at omgå filtre [FN5].

Den 7. juni 2001 afsagde United States District Court, N.D. California, San Jose Division i Silicon Valley -- computer teknikkens hjerte -- kendelse om, at Yahoo!'s franske modpart ikke havde modbevist formodningen for, at retten kunne behandle sagen. [FN6] Sagsøgte havde påstået sagens afvisning. Spørgsmålet var om en amerikansk værnetingsregel ("specific personal jurisdiction") gav mulighed for at indkalde en udlænding, som var i besiddelse af en fransk retskendelse, herunder om den amerikanske "effect test" [FN7] kunne anvendes, da denne i hovedsagen kun er anvendt i sager om skade.

7. November 2001-afgørelsen -- Landekonflikt
Den 7. november 2001 afsagde samme følgende afgørelse, som 4 december er anket til 9th Circuit:

"Yahoo! seeks a declaration from this Court that the First Amendment precludes enforcement within the United States of a French order intended to regulate the content of its speech over the Internet. Yahoo! has shown that the French order is valid under the laws of France, that it may be enforced with retroactive penalties, and that the ongoing possibility of its enforcement in the United States chills Yahoo!'s First Amendments rights. Yahoo! also has shown that an actual controversy exists and that the threat to its constitutional rights is real and immediate. Defendants have failed to show the existence of a genuine issue of material fact or to identify any such issue the existence of which could be shown through further discovery. Accordingly, the motion for summary judgment will be granted." [FN8]

Dommeren i sagen bemærkede indledningsvis, at den amerikanske sag rejste et nyt og vigtigt retsligt problem, samt pointerede, at sagen ikke drejede sig om det moralske i at viderebringe nazistiske symboler eller propaganda. Endvidere drejede den amerikanske sag sig ikke om Frankrigs eller nogen anden nations ret til beslutte dets egne love og politik.

Derimod drejede sagen sig om, hvorvidt det var i overensstemmelse med USA's grundlov og love, at en anden nation forsøgte at regulere ytringsfriheden over for en juridisk person i USA, fordi adgang til ytringerne kunne opnås af Internet-brugere i denne nation. Den amerikanske sag måtte afgøres i overensstemmelse med USA's grundlov og love.

Retten bemærkede, at Yahoo! Inc. havde ret til af opnå en afgørelse, fordi Yahoo ikke til dato vidste om den havde opfyldt den franske ordre, som retten fandt alt for generel og upræcis til at opfylde de strenge betingelser som retspraksis om First Amendment stiller for at tilsidesætte den grundlovssikrede ytringsfrihed.

Som det næste drøftede retten, hvorvidt den burde afholde sig fra at træffe en afgørelse, fordi det modsatte generelt kan føre til forum shopping. Retten pointerede, at Yahoo ikke havde betvivlet gyldigheden af den franske afgørelse, men at det amerikanske sagsanlæg drejede sig om at forhindre eksekution af den franske afgørelse, som fandtes i strid med First Amendment, samt at amerikanske domstole var bedst egnet til afgøre sidstnævnte spørgsmål.

Dommeren bemærkede, at amerikanske domstole generelt anerkender fremmede afgørelser, medmindre eksekution vil være præjudiciel eller i modstrid med Amerikas interesser. "What makes this case uniquely challinging is that the Internet in effect allows one to speak in more than one place at the same time". Den fandt den franske ordres indhold og regulering af websider på Yahoo.com var i klar modstrid med First Amendment og bemærkede, at spørgsmålet om hvorvidt Yahoo! var i besiddelse af en teknologi til at efterkomme den franske ordre var ligegyldig.

Det kan forventes, at sagen vil gå helt til US Supreme Court, som formentlig ikke vil acceptere sagen ved en direkte appel fra underretten.

Den amerikanske advokat for franske sagsøgte har udtalt, at "So far we have had the French parties winning in France and the United States parties winning in the U.S., which is a sterile exercise."

Sagen er på ingen måde ekstraordinær. En amerikansk domstol har år 2000 afsagt en lignende eksterritorial dom som den franske. I november 1999 oprettede en canadier i overensstemmelse med canadisk lovgivning en on-line tv-kanal, hvor brugerne på websiden for at kunne modtage tv-udsendelser forinden først skulle angive et canadisk postnummer og derefter erklære, at de befandt sig i Canada. Desuagtet afsagde en amerikansk domstol ordre om, at websiden skulle fjernes, da den ikke fandtes at udelukke amerikanere fra at skaffe sig adgang til webside, fordi disse blot kunne opgive falsk canadisk postnummer og erklæring. [FN9]

Filtre -- Blokerings-teknologi
I Reno-4 sagen bemærkede en amerikansk appel domstol, at der pr. juni 2000 ikke fandtes teknologi til at begrænse eller udelukke skadelig materiale på Internettet. [FN10]Sagen, der 28. november 2001 blev behandlet af US Supreme Court, [FN11] vedrører loven "Child Online Protection Act", [FN12] som Third Circuit har erklæret grundlovsstridig, fordi den blandt andet udelukker voksne fra alt tilgængeligt materiale ved fx at kræve kreditkort verifikation eller anden beskyttelsesmetode, hvorved fx voksne personer uden kreditkort vil være udelukket. Sagsøger hævder grundet den globale natur af Internet, at det er unfair at kræve, at webside-operatører skal organisere indholdet, så det opfylder regler i ethvert lokalsamfund, hvor indholdet kan forventes at blive set [FN13].

Loven indebærer bøder på op til $ 50.000 og seks måneders fængsel for dem som velvidende foretager kommunikation i kommercielt [FN14] øjemed på World Wide Web, som er tilgængelig for personer under 17 år og omfatter alt materiale, som findes "skadelig" for disse mindreårige. Med "skadelig" menes materiale som set i under et helhedsperspektiv mangler seriøs litterær, kunstnerisk, politisk eller forskningsmæssig værdi for mindreårige.

I Højesteretssagens retsmøde den 28. november 2001 gjorde lovens modstandere gældende, at den truer med at transformere Internettet fra et dynamisk medium til et som kun er for børn. I samme retsmøde drøftedes indgående spørgsmålet om, hvorvidt loven indeholdt en federal fællesdemokrati standard, fordi US Supreme Court i 1970'erne udviklede en sådan fællesdemokrati standard i relation til sager om obskønitet/uanstændighed. Såfremt US Supreme Court ikke finder, at loven klart indeholder en federal fællesdemokrati standard, vil loven formentlig blive kendt grundlovsstridig, da det i så fald vil være muligt for de enkelte stater at fastsætte en lokal standard, hvilket vil være i strid med den federale ytringsfrihed i First Amendment.

Desforuden verserer endnu en retssag i USA mellem samme parter, [FN15] hvori samme sagsøger også påstår en senere vedtagen lov, "Children's Internet Protection Act", [FN16] er grundlovsstridig. Loven giver visse kriterier for, hvad der skal blokeres af amerikanske biblioteker. Til brug i denne sag har en forsker og systemadministrator på Harvard Universitet udfærdiget en ekspertrapport af oktober 2001 om mulighederne for at blokere websider ved hjælp af Internet filtrerings programmer [FN17]. Rapportens konklusion er, at sådanne programmer konfigureret til at blokere bestemte kategorier af Internetindhold uvægerligt vil blokere for indhold, der ikke er omfattet af lovens fastsatte kriterier. Endvidere påpeger eksperten, at der er adskillige måder at omgå blokeringen, hvorfor denne ikke er effektiv, blandet andet grundet den grundlæggende tekniske opbygning af Internettet.

Det er værd at nævne, at den franske dommer fra Yahoo-sagen den 12. juli 2001 i sagen Front14.org afviste umiddelbart, at franske Internet service providers (ISP) kunne pålægges at filtrere Internet-indhold fra en portal oprindelig hjemmehørende i Alaska, hvori en mindre del af websider formentlig var i strid med fransk lovgivning. De franske ISP's gjorde blandt andet gældende, at under EU-lovgivning om e-handel var det ikke tilladt for ISP's at overvåge Internet trafik, og at portalen anvendte et system af subdirectories, som giver mulighed for let at skifte sidernes URL-adresser, samt at ISP's ikke ønsker rollen som politi på Internettet. Hvis den franske regering ønsker, at Internettet bliver filtret, må det være politiets opgave. Dommeren pålagde sagsøger at udfærdige en liste over sider, som under fransk anti-racistisk lovgivning ville være illegal. I et retsmøde 2. oktober 2001 anførte en fransk topanklager, at efter hans opfattelse af fransk lov er der ikke hjemmel til at påtvinge ISP's at filtre websider, hvilket dommeren efterfølgende erklærede sig enig i og frikendte de medsagsøgte ISP's. Sagen er ikke påanket af sagsøger, fordi Front14.org blev lukket af hackers [FN18].

Vurdering
Det er computerteknikken, der har skabt situationen, ikke juridiske regler, som er lavet før fremkomsten af internationale computernetværk, der giver adgang til information og business worldwide og er konstrueret til at omgå grænser og hindringer. Fx i søretten og luftfart er det således, at et skib eller fly ikke kan være overalt på samme tid. Anderledes med Internet-websider, der er overalt på kloden rundt på samme tid. Dette gør det i modsætning til søretten og luftfart vanskeligt at bestemme, hvor det "aktuelle sted" er.

Der er grund til at give tankerne tid for at der kan bundfælde sig kundskab. Spørgsmålet er, om der allerede nu er tilstrækkelig kendskab og kundskab til den tekniske og nye juridiske situation. US Justice Souter bemærkede i en sag, [FN19] at "we should be shy about saying the final word today about what will be accepted as reasonable tomorrow … In my own ignorance I have to accept the real possibility that … if we had to decide today … just what the First Amendment should mean in cyberspace … we would get it fundamentally wrong" [FN20].

I den forbindelse er også væsentligt at bemærke, at jurister som vil lovgive om Internettet nødvendigvis må have teknisk kendskab, idet juristen ellers får "et problem med at forholde sig så nuanceret til sit edb-retlige sagsfaktum, som han ville kræve af sig selv på andre områder af juraen" [FN21].

Det er også vigtigt være opmærksom på, at der må forudsættes en vis kontinuitet over de forhold, som der skal lovgives over for. For lovgivning over Internettet, der bunder i tekniske forhold, er dette et problem, fordi livspandet for software og anden computerteknik ofte kun er 6--9 måneder, dvs. kortere end den tid det tager at udvikle et lovforslag og kortere end den tid det tager til at indkalde til internationale kongresser og møder om traktatudkast.

Man kan derfor spørge sig om det er hensigtsmæssigt og konstruktivt at inkorporere forhold om Internettet og e-business i den traktat, som Haag konferencen om Privat International Lov er ved at udfærdige om "Jurisdiction and Foreign Judgments in Civil and Commercial Matters," der uden for Internet forhold bunder i adskillige decenniers gamle erfaringer. Det var måske klogere at holde fingrene væk fra Cyberspace på nuværende tidspunkt og lade tiden vise hvad vej Internettet og teknikken går, således at traktaten ikke skal ændres førend den endnu når at træde ikraft -- også for andre vitale områder.

Politikere og jurister viser ofte uvidenhed om Internettet. Europa-parlamentet har fx i november 2001 stemt for et EU-kommisionsforslag om at lave regelværk om, at brugere skal opt-in før cookies må kræves for derved at beskytte brugernes privatliv. Men sådan feature har været til stede lige siden den første cookie blev indført af L. Montulli, jf. dennes redegørelse om cookies [FN22]. Brugsanvisning for, hvorledes cookies undgås, har i mange år kunnet findes på fx Earthlink.Net's "How do I set my browser so I can choose to accept or reject cookies?" [FN23]. Hvad er det nu man vil regulere imod? At forbrugerne kan slå cookie-spærrefunktionen fra? I så fald er det Netscape, Microsoft og andre browserfirmaer man skal lave lovgivning for og pålægge deres browsere ikke at acceptere cookies under nogen omstændigheder, men så forsvinder reklameindtægter og dermed en masse gratis ydelser på det internationale netværk til skade for forbrugere, herunder i lande, hvor forbrugere accepterer cookies som en betingelse for gratisydelser og reklameindtægter til dækning for dem der leverer ydelserne.

EU burde meget hellere lave en forbrugeroplysningskampagne i TV om cookie-spærringsfunktionen i browsere. Forbrugere er nøjagtig så intelligente som de selv ønsker at være i situationen og de gør altid krav på at blive behandlet som uintelligente, når de har gjort noget galt.

Der synes i flere sammenhænge at ske en opblødning af den enkeltes forbrugerbeskyttelse til fordel for hensynet til flertallets menneskerettigheds hensyn, fx ytringsfrihed. Man må håbe, at den forbruger, som oftest ikke har problemer med at anvende selv de mest avancerede computerspil, tvinges til at lære, at ved at logge on til Internettet har den pågældende fjernet sig fra sit nærdemokratiske forbrugersikkerhedsnet og er som en turist taget til "udlandet", hvor der højest sandsynligt gælder andre regler, som bør undersøges fremfor hæmningsløst at klikke sig rundt på websider uden at læse vilkårene for brug heraf. Dette vil indebære, at alle landes indbyggere -- såvel sælgere og informationsgivere som købere og læsere -- kan have ligeværdighed på internationale computernet, som dermed kan fungere som den homogene verdensomspændende enhed, som det er konstrueret til. Ellers, "if every jurisdiction in the world insisted on some form of filtering for its particular geographic territory, the World Wide Web would stop functioning" [FN24].

Dermed ikke være sagt, at der ikke er behov for lovgivning over Internettet i visse relationer. Langt den overvejende del af brugere og operatører er enige om, at der -- internationalt -- må lovgives for Internettet om besvigelse og børnepornografi, fordi det ødelægger tilliden til Internettet, og mod Spam, hackers og andet, der ødelægger funktionsdygtigheden af det internationale netværk, jf. Europarådets Cybercrime Konvention (ETS Nr. 185), som blev åbnet for undertegning den 23. november 2001, på hvilken dag den blev tiltrådt af 17 europæiske lande, Syd Afrika, Canada, USA og Japan [FN25].

Men også på disse områder må lovgivere alvorlig overveje konsekvenserne af deres kriminaliseringsønsker. I USA foregår i øjeblikket en heftig juridisk debat om rækkevidden af den vedtagne Antiterror Lov [FN26], som regeringen hævder giver mulighed for at dømme udenlandske hackere og indehavere af websider med pornografi, fordi ca. 80 % af al Internet trafik pga. af Internettets forsendelsessystem passerer adskillige servere og de fleste heraf er placeret i USA. Fx går det meste af AOL's medlemmers, herunder fx franske medlemmers, trafik gennem selskabets hovedserver i staten Virginia. Det er af samme grund også højst sandsynligt, at en nordmands e-mail til en anden nordmand passerer servere i USA [FN27]. Skal dette berettige USA til under dets Antiterror Lov at straffe nordmanden, fordi USA grundet den politiske panik i USA efter 11. september 2001 føler trang til at optræde som Internettets politi?

Et andet aktuelt eksempel er, at Hvideruslands regering i november 2001 har fremsat et lovforslag, hvorefter enhver webside skal indeholde oplysning om: navnet på publikationen, stifter og chefredaktør, antal versioner med dato og tid, fuld adresse på redaktionen og registreringsnummer. Skal denne nation have lov til at bestemme vilkår for websiders opbygning? Da en webside kan ses overalt, når den først er publiceret på Internettet, må Hvideruslands påtænkte lov jo komme til at gælde enhver webside, der konstrueres på Internettet.

Da indholdet på en website's enkelte webpages kan ændres eller omstruktureres uafhængigt indebærer loven, at samtlige oplysninger nødvendigvis må anføres på hver eneste webpage. Loven vil således i praksis skabe problemer og irritation for de brugere, der modtager webpages på de bittesmå skærme som er i en Internet-mobiltelefon eller håndholdt-pc, og dermed være nødsaget til at rulle forbi denne lovpligtige oplysningstekst for hver eneste webpage. Dette er endnu et bevis på lovgiveres og juristers manglende forståelse for den tekniske del af Internettet og websider.

Dette illustrer med al tydelighed, at i relation til Internettet må spørgsmål om rækkevidden af jurisdiktion og nationale værnetingregler afklares snarest som det første -- og internationalt.



FN1 Diverse fakta om sagerne er anført i KJ 2001 nr 1--2 s 63--64 i: "Det jordiske kaos over websider -- Jurisdiktionsspørgsmål og Netcensur" af Henrik Spang-Hanssen.

FN2 Engelsk oversættelse af 22. maj 2000-afgørelsen findes som bilag til stævningen i den amerikanske sag. Se http://www.cdt.org/speech/international/001221yahoocomplaint.pdf(Besøgt 7. august 2001).

FN3 Engelsk oversættelse af 20. november 2000-afgørelsen findes på www.cdt.org-speech-001120yahoofrance.pdf(Besøgt 16. marts 2001). Den 28. maj 2001 valgte Yahoo! Inc. at trække sin appelsag i Frankrig tilbage.

FN4 Respons fra Vinton Cerf at www.legalis.net/jnet/decisions/respnsabilite/ord_tgi_paris_201100.htm(Besøgt 20. november 2000).

FN5 Laurie, Ben: An Expert's Apology i: www.apache-ssl.org/apology.html(Besøgt 31. august 2001).

FN6 Yahoo!, Inc. v. La Ligue Contre le Racisme et L'antisemitisme, 145 F.Supp.2d 1168 (N.D.Cal. June 2001).

FN7 Henrik Spang-Hanssen, Cyberspace Jurisdiction in the U.S. - The International Dimension of Due Process side 41, (CompLex 5/01, Unipub Forlag, 2001). Kan også nedlastes fra http://folk.uio.no/hssph.

FN8 Yahoo!, Inc. v. La Ligue Contre le Racisme et L'antisemitisme, 169 F.Supp.2d 1181 (N.D.Cal. November 2001).

FN9 20th Century Fox v iCraveTV, 2000 US Dist Lexis 1013 (WD Pa, 2000).

FN10 American Civil Liberties Union v. Reno, 217 F.3d 162, 166 (3rd Circuit, Juni 2000).

FN11 Sagsnummer 00-1293, Ashcroft v. American Civil Liberties Union.

FN12 Child Online Protection Act af oktober 1998 (COPA), 47 U.S.C. § 231.

FN13 1st Amendment beskytter seksuelle ord og billeder som er usømmelig eller uanstændig - modsat utugtig eller obskøn.

FN14 En i 1997 af US Supreme Court enstemmig delvis tilsidesat lov, Communications Decency Act af 1996 (47 U.S.C. § 223(a)(1996) og 223(d)(1996), omfattede også chat rooms og websider oprettet af nonprofit foreninger.

FN15 Multnomah County Public Library, Safersex.org. m.fl. v. United States of America verserende i E.D.Pa.

FN16 Children's Internet Protection Act af December 2001 (CIPA eller CHIPA), 47 U.S.C. § 254.

FN17 Benjamin Edelman, Sites Blocked by Internet Filtering Programs i: http://cyber.law.harvard.edu/people/edelmann/pubs/aclu-101501.pdf(Besøgt 6. November 2001).

FN18 MacMillan, Robert (Newsbytes) Groups applaud Yahoo hate speech case, i: ComputerUser.com den 12. november 2001, www.computeruser.com/clikit/printout/news/301665600005003520.html(Besøgt 12. november 2001).

FN19 Denver Area Educational Telecommunications Consortium, Inc. v FCC, 518 U.S. 727, 777 (U.S. 1996).

FN20 1st Amendment om ytringsfrihed er i USA benyttet i adskillige sager som argument for det lovlige i indholdet på websider, men har også sine begrænsninger. I 2nd Circuit sagen Universal Studios v. Eric Corley, Sagsnummer 00-9185 (2nd Circuit, 28. Nov. 2001) havde sidstnævnte på sin webside anført koden til et af en norsk teenager i 1999 udviklet program, "DeCSS", som retten betegnede som en nøgle til at åbne elektroniske sikkerhedsforanstaltninger på DVD's og dermed muliggøre uretmæssig viderekopiering af digitaliserede film fx via Internettet. Sagsøgte havde gjort gældende at han blot viderebragte oplysninger om nordmandens opfindelse, men retten fandt ikke dette beskyttet af 1st Amendment. Sagen er offentliggjort på http://laws.findlaw.com/ 2nd/009185.html(Besøgt 30. november 2001).

FN21 Mads Bryde Andersen, Förändres juristens arbetsmetoder? i Edb, lovgivningen og juristenes rolle: Nordisk årbok i rettsinformatikk 1990 side 116-117

FN22 L Montulli (Netscape Communications) og D. Kristol (Bell Laboratoriees, Lucent Technologies) HTTP State Management Mechanism, især punkt 4.3.2 "Rejecting Cookies" og hvordan man kan slette cookies på egen computer.i: (Februar 1997) http://www.cis.ohio-state.edu/cgi-bin/rfc/rfc2109.html(Besøgt 13.september 2001).

FN23 Earthlink Net All about Cookies af 7. marts 1998 i: http://home.earthlink.net/~cyberbill/cookies.htmVejledningen er ganske vist ikke opdateret fra version 4 af Explorer og Netscape, men systemet er det samme. Earthlink Net er en amerikansk Internet service provider. (Besøgt 13. september 2001).

FN24 Vinton Cerf, E-mail fra Cerf Vinton til og gengivet af Agence France-Presse i artiklen "Top Internet advisor criticizes French Yahoo! decision" af 24. november 2000, 2000 WL 24767154 (Westlaw database AGFRP)

FN25 Originalversion på engelsk findes på http://conventions.coe.int/Treaty/EN/CadreListeTraites.htm(Besøgt 20. november 2001).

FN26 "US Patriot Act", Uniting and Strengthening America by providing appropriate tools required to intercept and obstruct terrorism Act of October 26th 2001, 2001 PL 107-56 (HR 3162).

FN27 Se eksempel i side 109 midt og 291 i Henrik Spang-Hanssen, Cyberspace Jurisdiction in the U.S. - The International Dimension of Due Process.

Marts 21, 2002