Henrik Spang-Hanssen

0

hssph "at" yahoo "dot" com

Projektbeskrivelse
for
“Internet/Cyberspace Jurisdiction”

Kort resume

Jurisdiktion er et vitalt og et centralt aspekt for en suveræn stat, fordi den medfører mulighed for udøvelse af autoritet som kan ændre, skabe eller ophæve legale relationer og forpligtelser.

Projektlederen forsker efter anbefaling fra dansk juridisk professor på Norwegian Rearch Center for Computers and Law (NRCCL) i Oslo. Han er dansk advokat (møderet for Højesteret) og tidligere studerende på Danmarks Tekniske Universitet, herunder om computerteknik, software og programmering.

Sidstnævnte har stor betydning med henblik på løsning af ovennævnte projekt, som kræver dels kendskab til jura dels til computers, software og programmering. ”I nordisk edb-ret er dette problem lidet påagtet. På områder, hvor en retsregel er generelt formuleret og ikke tager sigte på edb, opstår i særdeles vanskeligheder…Her får den jurist, der ikke er teknisk uddannet, et problem med at forholde sig så nuanceret til sit edb-retlige sagsfaktum, som han ville kræve af sig selv på andre områder af juraen.”[1]

Dette er et problem, da det i mange henseender hindrer legatansøgninger, fordi betingelser for legatmidler ofte ikke tillader tværfaglige projekter.

Fra August 1998 – december 1999 har projektlederen forsket på Santa Clara Universitet og Stanford Universitet, begge Silicon Valley, Californien og fra maj 2000 på NRCCL. Projeklederen har i februar 2001 udarbejdet en rapport om “Cyberspace (Personal) Jurisdiction in US”, som er trykt i bogform (431 sider) i CompLex 5/01, December 2001 i Oslo) og kan nedlastes fra hjemmesiden.

Nuværende del-projekt skal i al væsentlighed omhandle forhold uden for USA og projektets hovedproblemstilling er,

a) hvilken jurisdiktion / domstol i en konkret tvist bør afgøre denne i tilfælde, hvor begge parter har benyttet grænseoverskridende, verdensomspændende netværk af computere (såsom ”Internet”) til at kommunikere med eller handlet gennem; og

b) hvornår bør en ellers kompetent domstol overlade til andre domstole at afgøre en tvist som følge af de særlige forhold vedrørende kommunikation/handel på verdensomspændende netværk af computere, hvor flere domstole har jurisdiktion.

Projektet kræver også teknisk kundskab til retspolitiske overvejelser af, om man kan basere værnetingregler på filtre, firewals, etc. bl.a. fordi forældesfristen på software ofte er 7-9 måneder.

En professor på NRCCL anbefaler så stærkt som muligt at der gives mulighed for at fuldføre projektet, der de sidste 17 måneder har været finansieret af private midler. Centret lægger i sin vurdering vært på den indsats projektlederen allerede har demonsteret – den foreliggende rapport, hans entusiasme og faglige indsigt og metodiske indsigt. Projektet er tværvidenskabeligt, men det kræver jurister med teknisk indsigt, ikke teknikere som gør forsøg på at være jurister. På nuværende tidspunkt har Spang-Hanssen et vist forspring i forhold til de tiltag til forskning på området, som ses i enkelte andre lande.

Projektets fokus er i hovedsagen internationalt og et comparativt projekt i et aldeles uafklaret retsområde.

Metoden, som projektet endeligt skal udfinde kan måske bedst beskrives som en Tværfaglig, International Teknisk & Comparativ. Ingen bøger om retskilder og metoder[2] synes at have beskrevet denne metode, som er en forudsætning for at kunne behandle juridiske forhold på de internationale computernetværk, hvis tekniske muligheder og begrænsninger må inddrages - hvis der skal opnås et realistisk juridisk resultat. IT-rettens opgaver rummer ”fire bestandele: en retsteori, en teknisk del, en retsdogmatik og en retspolitisk.”[3]

Juridisk metode er den fremgangsmåde som domstolene og enhver, der skal tage stilling til et forelagt retsspørgsmål, må følge.[4]

Sammenfattende kan der således ikke påpeges én juridisk metode (og analyse) for nærværende projekt. Hvis man i nærværende projekt forsøgte at tage udgangspunkt i et land, dets regler og dermed juridiske en metode, skal og vil man opnå et galt resultat, fordi Internettet er grænseløst.

Til illustration kan nævnes følgende om projektet og analyser/metoder:

Danmarks Retsplejelov indeholder i §237 en værnetingregler om at ”Sager mod personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan, når sagen vedrører virksomheden, anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves.” Denne bestemmelse indeholder modsat norske tvistemålslov § 27 ikke krav om ”fast forretningssted.” Dermed er det altafgørende for reglens anvendelse om der efter domstolens opfattelse er tale om drift af erhvervsmæssig virksomhed. I amerikanske domme har det været omfattende diskuteret, hvad indhold og interaktivitet en webside skulle indeholde for at der var tale om ”doing business through the website.” Den amerikanske analyse af domme som kun vedrører online handel/service uden fysiske effekter kan bruges på den danske regel til drøftelse af reglens anvendelsesmulighed i forhold til Internettet. For det første har amerikanske domme tilkendegivet at for at drive erhvervsmæssig virksomhed på Internettet må der være tale om store salgsmængder, salgstal og at Internet-websiden er central for virksomheden. For det andet har de amerikanske domstole hidtil nægtet at bruge andet end ekstraordinære værnetingregler, fordi domstolene har frygtet, at brug af ordinære værnetingregler på baggrund af erhvervsmæssige online handel/service på websider ville indebære at et meget stort antal jurisdiktioner kunne hævde at dets erhvervs-værnetingregler også var opfyldt. Hvor mange (auktions-) salg fx via eBay skal til førend en person ”driver (ren online-) virksomhed” og kræves der, at salg er sket til den pågældende jurisdiktion? Der må derfor foretages en analyse af den nævnte danske værnetingregels oprindelige hensigt og senere domstolsfortolkning heraf.

Denne analyse kan imidlertid ikke anvendes for den tilsvarende norske bestemmelse pga. dennes krav om ”fast forretningssted”, dvs. fysiske tilstedeværelse i Norge. Ergo må en anden analyse anvendes for norske regler. Dette kan kræve en analyse af om der i norske værnetingregler er et ”hul” og om der må laves en ny regel, og dette er en helt anden analyse end for den danske regel.

Det må analyseres med forskellige typer af websiders indhold om kravet om fast forretningssted bør fjernes , og analyseres, hvorvidt tilstedeværelsen af kontraktværnetinget kan fylde hullet. Dette sidste kan være tvivlsomt, dersom norske domstole følger en nylig afsagt amerikansk dom om, at en websides kontrakt kun er gældende, dersom en ”Accept” aktiveres, idet ”kontrakten” kun er anses som en vejledning (”Browse-wrap”). [5] I så fald vil der (ofte) ikke være nogen kontrakt, hvor fx personer nedlaster free-ware software og dermed ikke værneting i Norge overfor udenlandske rene online-virksomheder, som udvikler sådant software.

Retspolitisk må det undersøges om en sådan retsstilling er tilfredsstillende; ligesom det må undersøges om det kan kræves af fx amerikanske online-virksomheder med engelsksprogede websider at disse installerer filtre og andre tekniske foranstaltninger på deres websider for at undgå at norske borgere – som tilfældigvis kan læse engelsk – kan anvende websiden og eventuelt handle med den amerikansk baserede automatiske online-virksomheder, som måske aldrig har kendt til Norge.


+++++++++++


1. Projektets hovedproblemstilling:

Jeg har i februar 2001 udarbejdet en rapport om “Cyberspace (Personal) Jurisdiction in US”, som er trykt i bogform (431 sider) i CompLex 5/01, Oslo) og kan nedlastes fra hjemmesiden.

Nærværende næste del-projekt skal i al væsentlighed omhandle forhold uden for USA og projektets hovedproblemstilling er,

a) hvilken jurisdiktion / domstol i en konkret tvist bør afgøre denne i tilfælde, hvor begge parter har benyttet grænseoverskridende, verdensomspændende netværk af computere (såsom ”Internet”) til at kommunikere med eller handlet gennem; og

b) hvornår bør en ellers kompetent domstol overlade til andre domstole at afgøre en tvist som følge af de særlige forhold vedrørende kommunikation/handel på verdensomspændende netværk af computere, hvor flere domstole har jurisdiktion

2 Delmål:


3. Projektbaggrund

3.1 Målsætningen med værnetingsregler og udøvelse af jurisdiktion

Jurisdiktion er et vitalt og et centralt aspekt for en suveræn stat, fordi den medfører mulighed for udøvelse af autoritet som kan ændre, skabe eller ophæve legale relationer og forpligtelser.[10]

Det følger af regler for suveræne stater, at en stat ikke må intervenere i indenrigspolitiske forhold i andre stater.[11]

Jurisdiktion vedrører domstoles muligheder i et konkret land til at behandle en sag i hvilken udenlandske faktorer er involveret. For så vidt angår civile forhold bemærkes, at generelt er udøvelsen af civil jurisdiktion blevet udført af stater i meget videre udstrækning end i kriminelle sager.[12]

I USA er udøvelse af eksterritorial jurisdiktion siden Højesteretsafgørelser omkring 1945 baseret på, hvorvidt der findes at foreligge tilstrækkelige ”minimum kontakter” mellem udlændingen og den pågældende føderale stat.[13] De meget væsentlige ændringer af jurisdiktionsreglerne var begrundet i det opståede meget væsentlige antal af grænseoverskridende handel og kommunikation, som havde gjort hidtidige principper for værnetingsregler utidssvarende.

Andre nationer begyndte i 1970-80’erne at reagere mod denne amerikanske ”effekt” doktrin ved at vedtage blokerende lovgivning.[14] Især har den Europæiske Union taget stærk afstand til den amerikanske opfattelse.[15]

Men også EU har kæmpet med spørgsmålet om udøvelse af jurisdiktion over firmaer, som ikke var ”til stede” inden for EU, især inden for området af konkurrence lovgivning.[16]

I sagen Wood Pulp for EU-Domstolen argumenterede Generaladvokaten for at jurisdiktion skulle kunne udøves, hvor der forelå direkte, ræsonnabel forudselighed og de udenlandske sagsøgtes handlen havde væsentlig effekt inden for fællesskabet.[17]

Domstolen fulgte ikke dette forslag, men fandt at de uden for fællesskabet værende selskaber havde handlet inden for fællesskabet og derfor var omfattet af fællesskabets love. Den pointerede, at den afgørende faktor var stedet, hvor en prisaftale i realiteten fik effekt – og ikke hvor aftalen var indgået.[18] En kommentator finder, at domstolen i sin afgørelse, der var baseret på fortolkning af det territoriale princip, har udstrakt dette begreb noget vidt, og at grundlaget for at udøve eksterritorial jurisdiktion i sagen var begrundet i, hvor effekten af de uden for fællesskaberne beroende selskabers handlen skete.[19]

For Danmark gælder bl.a. Retsplejeloven, Domskonventionen og fsva voldgiftsafgørelser bl.a. New York-konventionen.[20]


3.2 Værnetingsregler må revurderes – Amerikanske teser

Bør tekniske filters funktionsdygtighed være afgørende for opdeling af Internettet i jurisdiktionsområder og for værnetingsregler? Dette mener nogle for tiden (2001) er løsningen på værnetingproblemer. Men selv i Kina, der har lavet et nationalt lukket netværk, har man på det seneste måttet erkende at den nationale ”firewall”[21] ikke virker fuldt ud og tilfredsstillende.

Skal en domstol i Iran kunne udstede retskendelser om indhold af websider over for en dansk Internet-operatør og en dansk privatperson, som på engelsk har udfærdiget en liden flatterende webside om Koranen og kunne få afgørelserne eksekveret?

To sager fra Frankrig og Tyskland giver et godt indtryk af det kaos, der er på vej på grund af delvis utidssvarende værnetingsregler og er glimrende eksempler på de problemer, som er opstået ved lokale og nationale netværks tilkobling til Internettet, der er et internationalt netværk og med en opbygning, hvis hovedformål er at være grænseløs.

Den 20. november 2000 besluttede en fransk domstol at have jurisdiktion over et Californisk selskab, som ikke drev virksomhed i Frankrig. Paris Tribunal de Grande Instance[22] beordrede samtidig Californiske Yahoo til tilstadighed at fjerne alt nazistisk materiale på dets amerikanske websider på adressen www.yahoo.com, blandt andet fordi det var muligt for franskmænd at se sagsøgtes amerikanske websider og franskmænd dermed led skade eller overlast.

Den 7. juni 2001 har en føderal distriktsdommer i USA[23] nægtet at følge en fransk begæring om sagens afvisning og bestemt, at USA-sagen skal realitetsbehandles. USA afgørelsen anfører: ”While filing a lawsuit in a foreign jurisdiction may be entirely proper under the laws of that jurisdiction, such an act nonetheless may be ’wrongful’ from the standpoint of a court in the United States if its primary purpose or intended effect is to deprive a United States resident of its constitutional rights.”

Den franske regering har 13. juni 2001 fremsat lovforslaget “Projet de Loi sur la Societe de l’information” blandt andet med formål at mindske ansvaret for Internet Service Providers. [24]

I 1995-1999 forløb i Tyskland en tilsvarende type sag mod direktøren for CompuServe-Tyskland. Direktøren blev af en domstol i München[25] idømt 2 års betinget fængsel og betaling af 100.000 DM, fordi det tyske selskab som datterselskab af CompuServe-USA gav adgang til sidstnævntes Internet services, hvoriblandt tysk politi havde fundet volds- og børnepornografi-fotos på nogle websider tilhørende nogle newsgroups.[26] En tysk appeldomstol[27] frikendte direktøren, idet den bemærkede, at han havde forsøgt at blokere for tyskeres adgang, men senere opgivet, fordi blokering havde været uhåndterbar.

Afgørelsen fra lokaldomstolen foranledigede Tyskland til at vedtage en multimedie lov med formål at beskytte online servicefirmaer fra ansvar for materiale som passerede deres netværk. Sidstnævnte forhold kan måske have spillet ind i appeldomstolens afgørelse.

Nogle forskere i USA har den opfattelse, at der bør oprettes en speciel verdensomspændende lovgivning til afgørelse af tvister involverende kommunikation/handel via computer netværk, idet enhver jurisdiktion på kloden i modsat fald kan beslutte at være den rette, hvorved der er risko for at flere jurisdiktioner samtidig afgør en retstvist[28] – en lex Cyberspace a la tidligere tiders lex Mercatoria[29] - eller at tvister vedrørende Cyberspace bedre lader sig løse ved alternative tvist løsninger uden for domstoles regi.[30]

Andre forskere i USA har ment, at jurisdiktionsproblemer bør løses ved rent tekniske løsninger såsom edb-filte for derved at opnå en ”zoning” i netværkene.[31]

En tredje gruppe af forskere i USA har den opfattelse, at fremkomsten af verdensomspændende netværk af computere ikke giver anledning til nogen form for justeringer af hidtidige spørgsmål om jurisdiktion og retsregler.

USA’s Supreme Court har adskillige gange påpeget, at ”Internettet er et internationalt system” og afvist at anvende et ”nærdemokratisk standard-kriterie”, fordi dette ville betyde, at ”enhver kommunikation tilgængelig for et nationalt publikum ville blive bedømt efter en standard i det nærdemokrati som mest sandsynligt ville blive stødt eller fornærmet af kommunikations-meddelelsen”.[32]

Grundet et efterhånden omfattende antal domme i USA har de fleste USA-staters domstole opnået et rimeligt nuanceret forhold til tvister involverende de verdensomspændende netværk af computere, og amerikansk retspraksis har måttet foretage flere væsentlige korrektioner af tidligere retspraksis som følge af jurisdiktionernes senere opnåede kundskab til de hastigt ændrende tekniske og faktiske forhold i de verdensomspændende netværk af computere. I US Supreme Court sagen Reno har retten henvist til mere end 19 siders tekniske fakta i underinstansens dom.[33]

Det er opfattelsen, at de problemer, som gennem de sidste 10 år er opstået i USA mellem de 50 staters domstole vedrørende hvilken jurisdiktion, der bør være berettiget til at behandle en konkret tvist involverende computer netværk, kan give væsentlige bidrag til løsning mellem andre nationer, dog modificeret grundet andre retssystemer end USA’s common law.

EU-Kommissionen har flere gange tilkendegivet at der må skiftes fra et forbrugersynspunkt, dvs opgive destinations-synspunktet, til fordel for et synspunkt for erhvervsdrivende – oprindelseslands-synspunkt - i forbindelse med grænseoverskridende e-handel.

Fremkomsten af Internettet og Cyberspace har gjort jurisdiktionsspørgsmålet meget mere aktuelt end på noget tidligere tidspunkt, fordi brugen af Internettet næsten altid involverer internationale aspekter. Udgangspunktet i enhver sag involverede Internettet bør være, at sagen er international snarere end national.


4. Kilder, Teori og Teser

I foreliggende artikler fra USA relateret til projektets emne synes indlæggene i meget høj udstrækning kun at tage hensyn til USAs eget retssystem, mens artikler næsten totalt overser resten af verdenens restsystemer uden for common law-området.[34]

Der har i Europa endnu ikke udvilket sig nogen egentlig teori om projektets emneområde og der synes ikke at foreligge en samlet redegørelse over teori for det projektet omhandlende område. I 1995 anførtes i en artikel i USA, at der kun fandtes ”84 articles discussing legal issues in Cyberspace”.[35]

En del af projektet er at udarbejde en redegørelse over forskellige teorier i relation til jurisdiktion i internationale sager med relation til Cyberspace. Jeg har udfærdiget et lille og begrænset udkast til afsnit herom udkast (38 sider) som illustration af den teori som - i hvert fald i USA - drøftes om Cyberspace/Internet forhold, idet bemærkes at en teoretisk redegørelse ikke realistisk kan beskrives på anden måde en sket i tidligere ansøgninger, medmindre projektbeskrivelsen tillades at omfatte ca. 30-50 sider.

Teorier vil endvidere være afhængig af de tekniske begrænsninger i det international computernet med hensyn til muligheder for opsplitning af dette i jurisdiktioner.

I relation til udenlandske sagsøgte og værnetingsregler har sidstnævnte kun reel værdi, dersom de i al væsentlig indebærer, at domsafgørelser senere kan eksekveres.

Såfremt en nations værnetingsregler i retspraksis ikke indebærer reelle indskrænkninger, har sådanne værnetingsregler ingen reel værdi og burde i stedet blot generelt anføre, at nationens domstole kan behandle sager over juridiske personer, uanset om disse befinder sig uden for landegrænserne.

Det ville i så fald blive op til den eksekverede domstol i en anden nation at afgøre det ”reelle” værnetingsspørgsmål, nemlig om det bør være den førstnævnte nations domstole tilladt at afgøre retstvisten. En sådant regime har imidlertid aldrig været de forskellige landes lovgiveres synspunkt.

I indledningskaptlet af min bog om ”Cyberspace Jurisdiction in the U.S.” er anført min opfattelse og tese:

Fremkomsten af Internettet og Cyberspace har gjort jurisdiktionsspørgsmålet meget mere aktuelt end på noget tidligere tidspunkt, fordi brugen af Internettet næsten altid involverer internationale aspekter. Udgangspunktet i enhver sag involverede Internettet bør være, at sagen er international snarere end national.

Det ville være ønskværdigt for brugerne af Internettet om enhver handling på Internettet var dækket af de samme regler i hele verden – en International Internet Lov - således at det ikke havde nogen betydning, hvilken domstol der afgjorde sagen.

Dette er imidlertid ikke muligt, fordi enhver nation har sine egne specielle lokale interesser, politik og love.

Tesen er derfor, at hvor en handling på Internettet er sket mellem deltagere, som befinder sig inden for samme nation, vil denne nations domstole anvende landets love (direkte eller ved analogi) - og ellers vil landets lovgivere vedtage love, der dækker den pågældende Internet handling/operation. Lovgivere vil af åbenbare grunde ikke i sådanne ”rene” nationalt relaterede sager acceptere, at national lov ikke skulle gælde, hvor en sagsøgte anvendte et argument om, at handlingen var sket på Internettet.

Endvidere er tesen, at i sager, hvor landegrænser er overskredet, og en handling er dækket af internationale traktater, vil sådanne traktaters regler også blive brugt, hvor reglerne med fuld rimelighed også bør dække handlinger på Internettet, endskønt traktaten er udformet forud for Internettets etablering.

Tesens konklusion er derfor at specielle regler for handlinger på Internettet kun er nødvendige for tilfælde, hvor Internettet har skabt nye situationer og hvor nationale grænser er overskredet. Endvidere er konklusionen, at ingen nation vil acceptere at dets juridiske personer kan blive indkaldt af enhver nations domstol i enhver sag, der involverer en handling sket på Internettet.

Der må opstilles vejledning for Internet brugere, således at disse kan vide, hvilke nationale domstole de med rimelighed kan forudse at blive sagsøgt i. Domstolene har også behov for vejledning om Internettet og hvornår de tekniske muligheder i Internettet alvorligt må overvejes i forbindelse ved jurisdiktionsspørgsmålet afgørelse. I den franske Yahoo sag blev indhentet særdeles omfattende tekniske ekspertrapporter forud for afgørelsen.

I ansøgerens rapport af februar er Internet handlinger opdelt i følgende 3 hovedgrupper:

De med kursiv skrift indeholdte felter er af speciel interesse, når talen er om jurisdiktion/ værnetingsregler og Internet/Cyberspace.

For disse områder vil projektet undersøge dels hvilken domstol har jurisdiktion i en konkret tvist, hvor begge parter har benyttet et verdensomspændende netværk af computere, dels hvornår en ellers kompetent domstol bør overlade til andre domstole at afgøre en tvist som følge af de særlige forhold vedrørende kommunikation/handel på verdensomspændende netværk af computere.


5. Metode

Projektets fokus er i hovedsagen internationalt og et comparativt projekt i et aldeles uafklaret retsområde.

Med hensyn til anvendt forskningsmetode for USA-forhold – computerized ”Known Topic Approach”, se indledningskapitel til bogen ”Cyberspace Jurisdiction in the U.S.

Metoden, som projektet endeligt skal udfinde kan måske bedst beskrives som en International Teknisk & Comparativ. Ingen bøger om retskilder og metoder[36] synes at have beskrevet denne metode, som er en forudsætning for at kunne behandle juridiske forhold på de internationale computernetværk hvis tekniske muligheder og begrænsninger må inddrages, hvis der skal opnås et realistisk – og ikke uptopisk – juridisk resultat. I den franske Yahoo-sag og US Højestretssag Reno krævede dommerne før en juridisk afgørelse kunne træffes omfattende tekniske rapporter om Internettets tekniske virkemåde til støtte for dommernes afgørelse. Den franske afgørelse var i realiteten et juridisk påbud i form af mere tekniske end juridiske løsninger i form af filtrering af computerservere. – Juridisk metode er den fremgangsmåde som domstolene og enhver, der skal tage stilling til et forelagt retsspørgsmål, må følge.[37]

IT-rettens opgaver rummer ”fire bestandele: en retsteori, en teknisk del, en retsdogmatik og en retspolitisk.”[38] Men selv ikke denne konstatering i Mads Bryde Andersens netop udkomne værk på over 900 sider om IT-retten indebærer, at jurisdiktionsproblematikken og teknik behandles.[39]

I Silicon Valley skifter teknikken så stærk, at alt over 7-9 måneder anses som antikveret – det påvirker også forældelse af juridiske teorier.

Stanford professor Lawrence Lessig hører til den gruppe af jurister, som mener juridiske regler vedrørende Internettet kun kan udformes gennem delvis brug af tekniske løsninger – modsat professor David G Post, der mener de internationale grænseløse netværk kun kan ses som eet samlet særskilt international og juridisk retsområde.[40]

Retsregler tager efter deres natur sigte på faktiske forhold og uden kendskab hertil er det umuligt at anvende retsreglen, det vil sige, ”man kan kun regulere med retsregler, hvis man ved, hvad der skal reguleres, og hvordan.” I nordisk edb-ret er dette problem lidet påagtet. På områder, hvor en retsregel er generelt formuleret og ikke tager sigte på edb, opstår i særdeles vanskeligheder. ”Her får den jurist, der ikke er teknisk uddannet, et problem med at forholde sig så nuanceret til sit edb-retlige sagsfaktum, som han ville kræve af sig selv på andre områder af juraen.”[41]

Et kapitel af rapporten vil derfor også omhandle mulige tekniske løsninger for en opsplitning af det internationale computernetværk i jurisdiktioner. (Hertil bemærkes, at jeg tidligere har været studerende på Danmarks Tekniske Universitet og lært om computerteknik, software og programmering).

”Comparative law offers the only way by which law can become international and consequently a science.”[42] ”Comparatists all over the world are perfectly unembarrassed about their methodology, and see themselves as being still at the experimental state… A detailed method cannot be laid down in advance…comparative law, which not only shows up the emptiness of legal dogmatism and systematic, but develops a new and particular system, related to demands for suitable rules in live and therefore is functional and appropriate.”[43]

Som ved enhver anden comparativ analyse vil indledningsvis blive redegjort for de udvalgte landes værnetingsregler, som har betydning under rapportens afgrænsning.

Det vil af tidsmæssige årsager i den videre forskningsperiode kun være muligt at foretage undersøgelse af nogle få landes værnetingsregler.

Kun værnetingsregler omfattende fysiske og juridiske personer udenfor domstolens nationale grænser vil blive behandlet.

I denne forbindelse bemærkes, at adskillige jurisdiktionsregler er uden interesse for projektet, fx subsidiære værnetingsregler involverede fast ejendom, idet der er tale om fysiske effekter. På den anden side må andre subsidiære værnetingsregler omhandlende fx varemærker gennemgås, da det blandt andet må undersøges om det pågældende lands retspraksis indikerer, at dets varemærke-værnetingsregel vil indebære, at anvendelse af et domain name eller mærke på en web-side, som svarer til et varemærke i et andet land, vil medføre, at værnetingsreglen kan bringes til anvendelse over for udlændingen.

Jurisdiktionsregler i kriminelle sager er tillige fravalgt, da disse har anden socialpolitisk begrundelse end i civile sager.

Der vil således ikke være tale om at gennemgå de enkelte landes totale værnetingsregler, men kun de regler, der efter deres indhold og retspraksis med stor sandsynlighed kan blive aktuelle i en sag, hvor al udveksling mellem en retssags parter er sket elektronisk.

Som følge af konklusionen af tesen vil den videre forskning kun vedrører områder, som er omfattet af de med kursiv skrift indeholdte felter i ovennævnte skemaer, idet disse er af speciel interesse, når talen er om jurisdiktion/ værnetingsregler og Internet/Cyberspace.

Således vil for eksempel køb af fysiske genstande på Internettet ikke blive behandlet, idet genstanden vil blive leveret gennem en fysisk forsendelse og dermed blive anset som blot en moderne form for postordre leverance. Ligeledes vil spørgsmål om subject matter jurisdiction, choice of law, materielle retsregler ikke blive behandlet.

For så vidt angår lande, som tilhører gruppen af civil law, vil sædvanlig retskildelære metode blive anvendt, dvs undersøgelse af lovtekster, forarbejder,[44] retspraksis og eventuelle relevante subsidiære retskilder. Med hensyn til lande, som tilhører gruppen af common law, vil tillige den i Amerika udviklede ”case-method” blive anvendt.[45]

Det er ikke hensigten i projektet at analysere i mindste detalje indholdet af de udvalgte landes værnetingsregler, komma for komma, for at fastlægge hvad der er gældende ret i det pågældende land – den ”regelorienterede fremgangsmåde.”[46]

En comparatist må tage hensyn ikke alene til lovgivne regler, domstolsafgørelser, ”love i bøger”, men også til generelle konditioner for handel, kutymer and sædvane, og i realiteten af alting, der bidrager til at forme menneskelig adfærd i den situation som undersøges.[47]

Comparative analyse kan have flere forskellige mål.[48] I nærværende projekt vil der primært blive lagt vægt på ”the applied version”[49], dvs hvordan en specifik problemstilling mest hensigtsmæssigt kan løses under de givne sociale, økonomiske og - for så vidt angår computere - tekniske omstændigheder.

Der vil blive foretaget en miroccomparativ[50] analyse af de problemer, som værnetingsreglerne indebærer som følge af, at de rapporten omfattede Internet handlinger kun er sket på Internettet og over landegrænser samt Internettets tekniske forhold og muligheder.

Formålet med comparativ analyse er at udfinde, hvilken løsning af et problem, der findes bedst egnet[51] - her værnetingsregler i relation til det internationale Internet / Cyberspace – og i projektet vil blive anvendt den ”problem- og intresseorienterede fremgangsmåde”.[52] Det vil således blandt andet blive undersøgt om de enkelte værnetingsregler er hensigtsmæssige eller ej i relation til Internet handlinger.

I den forbindelse vil også blive undersøge om de valgte nationers domstole ved afgørelse af værnetingsspørgsmålet - som i USA - adskiller dette fra choice of law spørgsmål, eller om der sker ”sammenblanding” af disse spørgsmål.

En omfattende retspraksis fra USA viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er for domstole at have forståelse af de tekniske forhold, hvilket er et helt nyt aspekt for domstolene at skulle tage hensyn til ved afgørelse af værnetingsspørgsmålet for at domstolens afgørelse skal blive ”retfærdigt”.

Som udgangspunkt vil sagstyper blive opdelt efter den i rapporten pr. februar anvendte, dvs.

a) Internet web-sites or electronic communications as ground for exercise of jurisdiction:
Defamatory statements

b) Business as ground for exercise of jurisdiction: Alien doing business on-line
Is a web-site alone sufficient for exercise of personal jurisdiction?
Unfair Business and competition
On-line casino business[53]

Opdelingen og dispositionen vil imidlertid være afhængig af, hvorledes det undersøgte lands værnetingsregler er opbygget, og hvorledes der på baggrund heraf kan opstilles et system. ”The actual comparison is the most difficult part of any work in comparative law and the process is so much affected by the peculiarities of the particular problem and of its solutions in the diffent systems that it is impossible to lay down any firm rules about it.”[54]

Efter objektiv gennemgang af de forskellige værnetingsregler er en comparatist opgave ”to build a system…For this one needs to develop a special syntax and vocabulary…The system must be very flexible.”[55] ”A system of comparative law will seem to be rather a loose structure.”[56]

I rapporten vil også blive behandlet spørgsmålet om, hvorvidt domstole ved afgørelse af værnetingsspørgsmålet har ladet sig påvirke af, hvorvidt udøvelse af jurisdiktion i den konkrete sag, ville være i overensstemmelse med ”fair play and substantial justice”, hvilket er en betingelse i de amerikanske værnetingsregler.

En meget løselig undersøgelse af retsafgørelser udenfor USA synes at vise, at dette synspunkt har haft nogen betydning i visse sager med internationale grænseoverskridende aspekter.

Internettet har i udpræget grad bevirket den Internationale Privat- og Procesrets opståen, og med de hurtige skift og nyopfindelser i Internettet vil jurisdiktionsreglers udfærdigelse gennem traktater være nærmest formålsløst, da de højest sandsynlig vil være utidssvarende før de når at træde i kraft.


6. De forskningsresultater, der sigtes mod

Det har ikke megen værdi for en sagsøger, dersom en domstol afgør en retssag, hvis alle andre nationers domstole finder at sagen burde have været afvist grundet jurisdiktionsspørgsmålet, idet de sidstnævnte domstole i så fald vil afvise at eksekvere førstnævnte domstols retsafgørelse.

Hvis ikke de enkelte jurisdiktioner overvejer konsekvensen af deres beslutninger på de verdensomspændende netværk af computere og dermed for brugerne udenfor den enkelte jurisdiktion, kan det i yderste konsekvens indebære et meget ringe og forkrøblet netværk,[57] hvor der kun er mulighed for at kommunikere materiale, der er tilladt af samtlige nationer på kloden og som ikke føles anstødeligt af nogen person på kloden. – Sidstnævnte vil formentlig være i strid med de Forenede Nationers Statut om respekt og ytringsfrihed blandt de forskellige nationers befolkninger.

Projektet skal munde ud i en rapport over, hvornår jurisdiktionerne ”må krympe sig” og overlade til andre at afgøre en tvist som følge af de særlige forhold vedrørende kommunikation/handel på verdensomspændende netværk af computere.

Endvidere skal rapporten redegøre for hvilke afgørelser fra USA, der ikke uden videre kan overføres til fx europæiske jurisdiktioner som følge af det særlige amerikanske retssystem bestående af dels et føderalt dels de 50 enkeltstaters egne jurisdiktioner. Men på den anden side også hvor disse jurisdiktionsspørgsmål kan overføres til fx EU’s og medlemsstaternes jurisdiktioner.

Se tillige foran under projektets hovedproblemstilling og delmål.

Antallet af brugere på Internettet er i voldsom vækst – fra 300 millioner i 2000 til skønnet 1 billion i år 2005 på verdensplan – og det haster med at få klarlagt, hvor de kan risikere at skulle møde i retten (og under hvilke retssystemer).

I USA har man anslået at ca. 45 % af al julehandel i 2000 foregik via Internettet. En lignende handel kan forventes i andre lande. Undersøgelser har vist, at borgerne i nordiske lande i meget stor udstrækning anvender Internettet både privat og i arbejdsmæssig henseende.

For det danske samfund såvel som for andre og disses borgere og erhvervsliv er det vigtigt, at der foreligger klarhed over jurisdiktion på de verdensomspændende netværk af computere. Se i øvrigt indledning punkt 1 og 2, Mål.


7. Hvilke forskningsmæssige relationer ansøger indgår i og de praktiske muligheder for at gennemføre projektet

Professor Peter Blume, Københavns Universitet, har henvist ansøgeren til at fuldføre projektet ved Norwegian Research Center for Computer and Law (NRCCL), Oslo Universitet, idet dette er involveret i flere projekter i interlegale spørgsmål under EU projekter m.fl.

NRCCL består af forskere fra bl.a. Australien, Kenya, Malta, Estland, USA og har løbende udenlandske gæsteforskere på besøg. Research Centeret er involveret i adskillige internationale forskningsprojekter, herunder for EU i hvilke centeret ”repræsenterer” de nordiske lande og samarbejder med flere andre europæiske universiteter i disse EU finansierede projekter. NRCCL arrangerer endvidere selv eller er medarrangør af adskillige internationale seminarer og konferencer. Centeret har også samarbejde med universiteter i fx USA og Australien.

Det har som ambition at være blandt de ypperste i Europa på området i relation til spørgsmål i grænsefladen mellem informationsteknologi og jus.

Der vil blive søgt kontakt med andre, der arbejder med spørgsmål knyttet til de problemer Internettet medfører, fordi netværket er internationalt og grænseoverskridende. Arbejdet vil løbende blive drøftet med andre forskere på NRCCL og med de Centeret tilknyttede forskere på universiteter kloden rundt.

NRCCL har tilbudt ansøgeren fortsatte lokalefaciliteter, såfremt ansøgeren opnår de økonomiske midler til projektets (fortsatte) gennemførelse. Projektet har de sidste 17 måneder til at holde det fra USA igangsatte projekt kørende været egen finansieret gennem tilbagekøb af pensionsforsikringspolicer og deraf følgende erlæggelse af over ½ million i skat.


8. Arbejds- og tidsplan

Der påregnes en samlet forskningsperiode fra maj 2000 til juni 2005, hvori der vil blive en foretaget en løbende opdatering af ansøgerens database over amerikansk domspraksis vedrørende jurisdiktion mellem de 50 selvstændige stater i USA, indsamling af domme uden for USA, forarbejder til jurisdiktionsregler uden for USA samt udarbejdelse af en rapport.

“United States can be seen as a gigantic laboratory for legal policy.”[58]

Regler, deres forarbejder[59] og trufne retsafgørelser på baggrund heraf vil blive sammenholdt med erfaringer fra amerikanske domstolsafgørelser til eksemplifikation af, hvor jurisdiktionsregler vil skabe problemer for domstole i betragtning af, at sager om Internet vedrører et internationalt computernetværk, hvorfor en national domstol må tage hensyn hertil.

Specielt vil blive behandlet og undersøgt de områder, som er oplistet ovenfor, herunder hensigtsmæssigheden af nuværende regler i relation til forholdene i internationale netværk.

Domstolsafgørelser fra USA viser med al tydelighed, hvor vanskeligt det er for domstolene at måtte anse sager involverede Internet som værende internationale og ikke blot nationale.

Endvidere vil blive foretaget en kritisk undersøgelse af, hvorvidt en ellers kompetent domstol burde overlade til andre at afgøre en tvist som følge af de særlige forhold vedrørende kommunikation/handel på verdensomspændende netværk af computere.

I den forbindelse vil blive foretaget sammenligning med retspraksis fra USA, som har et særskilt krav om at udøvelse af jurisdiktion skal være i overensstemmelse med ”fair play og substantial justice.”

Projektet vil som andre comparative analyser slutte med konklusion(er) om hensigtsmæssigheden af de reglerne i de undersøgte områder og udpege den bedst egnede, samt eventuelt give specificerede forslag til reformulering af nuværende regler.[60]

9. Vurdering af projektets betydning i relation til andre fagområder eller eventuelle anvendelsesmuligheder i anden forbindelse

For det danske samfund såvel som for andre og disses borgere og erhvervsliv er det vigtigt, at der foreligger klarhed over jurisdiktion på de verdensomspændende netværk af computere.

I USA har man anslået at ca. 45 % af fx al julehandel i 2000 forgik via Internettet.

En lignende handel kan forventes i andre lande.

Advokaten for den franske part i den amerikanske Yahoo retssag har i december 2001 udtalt, at “So far we have had the French parties winning in France and the United States parties winning in the U.S., which is a sterile exercise. What is really needed here is an international treaty.”[61]

I DJØF-bladet i foråret 2001 har et nyt forskningscenter i Århus under samfundsfag udtalt, at der mangler en oversigt over de problemer, som web sider giver ved at være verdensomspændende, når de først er publiceret.

Del-rapport fra USA dækker netop dette spørgsmål for så vidt de interstatelige jurisdiktionsproblemer mellem de i jurisdiktionsmæssig henseende 50 selvstændige nationer i de Amerikanske Forenede Stater, som hidtil har omfattet ca. 50 % af brugerne af de internationale netværk og den følgende del vil behandle områder udenfor USA.

Undersøgelsen af USA forhold har vist, at ca. 7 % af samtlige sager i USA, hvor der rejses indsigelse mod rette jurisdiktion, involverer sager med Cyberspace fakta. Endvidere udviser de sidste års retspraksis i USA, at udenlandske sagsøgtes advokater i stigende grad påbegynder retssager med formalitets indsigelse om fejlagtig jurisdiktion, hvorfor det må forventes, at dette også vil blive tilfældet udenfor USA.

På det allerseneste har været afsagt nogle få afgørelser i forskellige verdensdele som alle har henvist til den amerikanske retspraksis.


10. Hvordan projektets resultater tænkes offentliggjort

Ved afslutningen af nærværende del-projekt vil blive udfærdiget en samlet rapport på engelsk, som vil blive søgt publiceret bedst muligt, hvorefter videre forskning på området m.fl. vil blive foretaget. Rapportens dele forventes tillige publiceret på centerets web side.

Der forventes under og efter projektperioden at blive udarbejdet artikler til publicering i amerikanske og europæiske tidsskrifter samt på centrets web side; ligesom der vil blive taget initiativer til seminarer, konferencer om emnet ”Cyberspace / Internet Jurisdiktion” med henblik på en løbende drøftelse af projektet med andre interesserede parter. Sådanne initiativer og andre vil for ansøgeren blive benyttet til løbende at opnå respons til projektets øjeblikkelige stadium.

I 2001 har projektlederen udarbejdet følgende artikler:

Endvidere påtænkes artikler om

  1. dilemmaet mellem den særdeles udstrakte grundlovssikrede ytringsfrihed i USA og andre landes regler om hvad der er lovligt indhold på websider og netværkkommunikation;
  2. dilemmaet mellem USA's udstrakte immunitetsregel for Netformidlere og EU's ansvarsregler for sådanne;
  3. hvilke forhold bør være udslagsgivende for valg af rette domstol, hvor det internationale netværk har været benyttet;
  4. typer af on-line aftaler og jurisdictionsspørgsmål.

Udtalelser

Professor, dr. Jur. Peter Blume

Københavns Universitet
Det Juridiske Fakultet, Det Retsvidenskabelige Institut B
Studiegården, Studiestræde 6,
1455 København K


Udtalelse vedr. projektbeskrivelse angående Internet/Cyberspace jurisdiktion

Henrik Spang-Hanssens projekt angår en problemstilling af stor praktisk og teoretisk betydning. De interlegale problemer, der aktualiseres i forbindelse med brugen af digitale netværk giver anledning til vanskelige juridiske spørgsmål, der ikke er afklarede i dag, men som er væsentlige ikke mindst for den globale elektroniske handel. Ved en vurdering af disse spørgsmål kan det være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i forholdene i USA og herefter overveje mulige løsninger under et europæisk perspektiv.

Den foreliggende forskningsplan, der omfatter en fortsættelse af de studier Spang-Hanssens allerede har foretaget, virker fornuftig og det må anses for realistisk, at projektet kan gennemføres med et godt resultat på 2-3 år.

Jeg skal derfor anbefale, at der ydes støtte til projektets gennemførelse.


København 11. februar 2000


Professor dr. juris Jon Bing

Institutt for Rettsinformatikk (NRCCL), Oslo Universitet
St. Olavs plass 5
N-0130 Oslo


Internett og interlegale spørgsmål

Henrik Spang-Hanssen henvendte seg opprinnelig til København universitet for gjennomføring av sitt prosjekt, og kom her i kontakt med professor Peter Blume, en av de sentrale forskere i Norden når det gjelder rettsinformatikk. Peter Blume mente at Spang-Hanssen kunne være bedre tjent med å knytte seg til Institutt for rettsinformatikk i Oslo. Spang-Hanssens prosjekt berørte nettopp de interlegale spørsmål som professor Blume var kjent med at var et satsingsområde i Oslo, og hvor man derfor hadde etablert et miljø omkring disse spørsmålene.

For Institutt for rettsinformatikk var dette et lykketreff. Man kom i kontakt med en forsker som hadde erfaring fra praksis som advokat, og som allerede hadde lagt et solid grunnlag for sitt prosjekt gjennom studier i utlandet, spesielt i USA. Hans prosjekt passet inn i, og supplerte vesentlig det arbeid som gjennomføres ved instituttet. Han bragte til miljøet en stor entusiasme og arbeidskapasitet vi alle har gledet oss over, og det har vært lærerikt å sette seg inn i den rettspraksis hans har dokumentert og analysert.

Henrik Spang-Hanssen fant raskt sin plass i det arbeidsfellesskap som instituttet er preget av. Han har sjenerøst delt sin innsilt og kunnskap, ikke bare innen interlegal rett, men også i bruk av datamaskinbaserte søkeverktøy for amerikansk rett. Dette har han gjort ikke bare i forhold til andre forskere, men også i forhold til studentene som skriver avhandlinger ved instituttet (ca. Førti). Hans bidrag i den faglige og sosiale virksomheten har gjort at studentene setter stor pris på ham.

Institutt for rettsinformatikk vil derfor så sterkt som mulig anbefale at Henrik Spang-Hanssen gis mulighet for å fullføre det prosjekt han har påbegynt. Prosjektet har til nå munnet ut i en avhandling om jurisdiksjon i USA som er publiseret i den skriftserie instituttet utgir (CompLex). Denne lovende begynnelsen gir et solid fundament for en fortsettelse som bringer problemstillingene og erfaringene videre til en fremstilling og analyse av spørsmålene om jurisdiksjon i europeisk rett, spørsmål som nettopp nå er spesielt aktuelle på grunn av revisjon av flere internasjonale rettslige instrumenter på området.

Som det har fremgått, passer Spang-Hanssens prosjekt til det satsingsområdet som instituttet har definert i forhold til elektronisk marked, og som instituttet også forfølger på andre måter. Instituttet tillater seg å anta at det for tiden vil være vanskelig å finne et annet forskningsmiljø i Europa som bedre passer som en kontekst for hans arbeid med jurisdiksjon og andre interlegale spørsmål i forhold til det nye, kybernetiske landskap.

Instituttet anser det som åpenbart at området bør ha høy prioritet for juridisk forskning. Politisk legges det i de fleste europeiske land, ikke minst i de nordiske, stor vekt på å utvikle egnede rammebetingelser for vekst i elektronisk handel, dette er også en prioritet innenfor det europeiske samarbeidet (EU og EØS). Men interlegale spørsmål har ikke alltid stått like sentralt i juridisk forskning. En systematisk innsats for å forstå gjeldende bestemmelser på nasjonalt, regionalt og internasjonalt nivå, og å vurdere disse i forhold til de konkrete konflikter og mer generelle utfordringer som har oppstått, er åpenbart nødvendig. Uten en slik innsikt, vil i alle fall fundamentet for elektronisk handel på tvers av landegrenser lett svikte.

Som nevnt foregår det for tiden revisjon av flere internasjonale instrumenter som har betydning for spørsmålet, en indikasjon på den betydning også det internasjonale samfunnet mener disse spørsmålene har. Dette gjør på ingen måte en nødvendig analyse overflødig, snarere er det slik at man må kunne gå ut fra at de rettslige rammebetingelsene stadig vil endres og utvikles i løpet av de nærmeste årene, og at en grunnleggende forståelse for reglene og hensynene bak dem, vil ha stor betydning i denne utviklingen. Ikke minst må man forstå forholdet mellom europeisk og amerikansk rett på grunn av hvordan Internettet i praksis fungerer.

Institutt for rettsinformatikk legger i sin vurdering vekt på den innsats Henrik Spang-Hanssen allerede har demonstrert – den foreliggende avhandling, hans entusiasme og faglige erfaring og metodiske innsikt. Det ville være ytterst verdifullt for miljøet – og her regner vi inn det internasjonale samarbeid som instituttet inngår i, ikke bare ECLIP som er fremhevet foran, men også andre EU-finasierte prosjekter og annet europeisk samarbeid – om Spang-Hanssen fikk anledning til å fullføre det arbeid han allerede har strukket kjølen til, og som ikke dubleres (det instituttet har kjenneskap til) ved noen annen akademisk institusjon i Europa.

For så vidt gjelder Spang-Hanssens kvalifikasjoner som forsker, mener instituttet at man må legge vekt på hans mangeårige praksis som advokat, hans tidligere tekniske universitetsstudier (som har en spesiell betydning for forskning innen rettsinformatikk) og de forskerkvalifikasjoner han særlig har demonstrert med den publiserte bok. Det er åpenbart at hans praktiske erfaring har stor betydning ved tolkning og vurdering av rettskildematerialet, særlig domspraksis. Det bør legges betydelig vekt på den erfaring han har fått gjennom sine studieopphold i USA. Instituttet regner han som en seniorforsker, og han har – som nevnt ovenfor – søkt til instituttet bl a på grunnlag av råd fra professor Peter Blume på grunn av gjensidig nytte for Spang-Hanssen og det etablerte miljø ved instituttet rundt interlegale spørsmål.

Instituttet har merket seg at flere har stilt spørsmål i forhold til den juridiske metode som Spang-Hanssens arbeid skal bygge på. Metodeproblemene i rettsinformatikken er velkjente, og har ikke minst vært problematisert av professor Mads Bryde Andersen (bl a i hans doktoravhandling, hvor det såkalte ”beskrivelsesproblemet” identifiseres som sentralt). Dette betyr at det i forskningsprosjektet vil være en utfordring å utforme de mer tradisjonelle metoder for komparativ rettsvitenskapelig forskning til en metode som er egnet til å behandle problemstillinger hvor jus og informasjonsteknologi smelter sammen, og hvor det ene ikke kan behandles eller analyseres uten at man forstår det andre. Det er gjort et forsøk i vedlagte prosjektbeskrivelse å angi en metode så langt som det er mulig før utfordringene møtes i selve arbeidet.

Man ber om forståelse for at man her faller tilbake på å gi ”syn for segn”, en teoretisk fremstilling av metoden kan vanskelig gjøres uten at den krever større plass enn Forskningsrådet vanligvis tillater, og som også først kan utvikles i møtet mellom juridisk teori og teknologisk virkelighet.

Instituttet anser dette som et realistisk forskningsprosjekt av stor rettspolitisk betydning. Jurisdiksjon er et sentral og grunnleggende spørsmål i forhold til ethvert lands rettssystem, og de gjeldende prinsipper blir satt på prøve av den teknologiske utvikling. Rettsinformatikk er i sin natur tverrvitenskapelig, men det krever jurister med teknisk innsikt, ikke teknikere som gjør forsøk på å være jurister – derfor hører også rettsinformatiske forskningsprosjekter etter instituttets syn sammen med annen juridisk forskning. På det nåværende tidspunkt har Spang-Hanssen et visst forsprang i forhold til de ansatser til forskning på området man ser i enkelte andre land – det ville være synd om man ikke fant mulighet til å gi ham anledning til å utnytte dette fortrinn.

Oslo, den 21 september 2001



December 10, 2001




[1] Mads Bryde Andersen, Förändres juristens arbetsmetoder? (Nordisk årbok i rettsinformatikk 1990) side 116-117. Jf. også dennes doktordisputats.

[2] Hverken Retskilder af Ruth Nielsen (1997, Kbhvn), Rettskilder og juridisk metode af Carl August Fleisher (1998, Oslo) eller Retskilderne og den juridiske metode af Jens Evald (2000, Århus) nævner noget om hensyntagen til tekniske begrænsninger og hensyn ved juridisk metode. www blev opfundet i 1991.

[3] Mads Bryde Andersen, IT-retten (København, September 2001) afsnit 1.1.c.

[4] Retskilderne og den juridiske metode side 129

[5] Jf. Specht v. Netscape, 2001 WL 755396 (150 F.Supp.2d 585 (S.D.N.Y., July 2001)

[6] Luganokonventionen svarer i det væsentligste til Brussel-Konventionen efter sidstnævntes opdateringer ved San Sebastian Konventionen af 1989

[7] See ftp:// hcch.net/doc/gen_pd7.doc (besøgt 20. juni 2001)

[8] Danmark har valgt fortsat at anvende Brussel Konvention, se preamble no. 21 og 22 i Rådsforordningen, http://europa.eu.int/eur_lex/en/lif/dat/2001/rm_301R0044.html (besøgt 20. juni 2001) & Justitsministeriets grundnotat vedrørende forordningen (Europaudvalget Alm.del – bilag 94, 25/10 1999)

[9] “Microcomparison, by contrast [to macrocomparison], has to do with specific legal institutions or problems, that is, with the rules used to solve actual problems or particular conflicts of interests”, K.Zweigert & H.Kotz (Translated by Tony Weir), Introduction to Comparative Law, (Clarendon Press, Oxford 1998 (3. udgave)) side 5

[10] Malcolm N. Shaw, International Law (4. udgave, Cambridge University Press) side 453

[11] Ibid. side 454

[12] Ibid. side 457

[13] International Shoe Co. V. State of Washington, 326 U.S. 310 (1945). Emnet er indgående omhandlet side 29-68 i ansøgerens afhandling

[14] International Law side 486

[15] Ibid. side 488

[16] Ibid. side 489

[17] Case A. Ahlstrom Oy v. Commission [1988] 4 CMLR 901, 917

[18] International Law side 490

[19] Ibid. side 490

[20] Se fx Peter Arnt Nielsen, International privat- og procesret side 132 (1997, DJØF)

[21] a computer or computer software that prevents unauthorized access to e.g. private data (as on a company's local area network or intranet) by outside computer users (as of the Internet)

[22] Engelsk oversættelse findes på http://www.cdt.org-speech-001120yahoofrance.pdf (web-side besøgt 16. marts 2001).

[23] Yahoo! v La Ligue Contre Le Racisme Et L’Antisemitisme, 2001 WL 640418, --F.Supp.2d—(N.D.Cal, 2001)

[24] www.Lsi.industrie.gouv.fr/observat/innov/lsi/pl.htm (besøgt 25. juni 2001)

[25] Amtsgericht München, Mai 1998

[No. 8340 Ds 465 Js 173158/95] (web-side besøgt 16. marts 2001).

[26] Sagsanlægget medførte, at det amerikanske hovedselskab følte det nødvendigt at fjerne de amerikanske newsgroups web-sider.

[27] Landesgericht München, 17. November 1999 www.publex.de-cgi-bin-prt.cgi-Rechtsquellen-Urteile-Cybercrime-1999crim01.html (web-side besøgt 16. marts 2001).

[28] David R. Johnson and David Post, Surveying Law and Borders – The Rise of Law in Cyberspace, Stanford Law Review, 48 Stan.L.Rev 1367 (1996); David G. Post, Anerchy, State, and the Internet 1995 J.Online.L.Art.3 www.Law cornell.edu/jol/post.html (Besøgt 24 Februar 1999)

[29] I. Trotter Hardy, The Proper Legal Regime For ’Cyberspace’, University of Pittsburg Law Review, 55U.Pitt.L.Rev 993 (1994)

[30] Henry H. Perritt, Jurisdiction in Cyberspace, Villanova Law Review, 41 Vill.L.Rev 1 (1996) omtalende New York Konventionen (Convention on Enforcement of Commercial Arbitration Awards (1958)); samme, The Internet is changing the Public International Legal System, Kentucky Law Journal, 88 KYLJ 885 (1999-2000)

[31] Lawrence Lessig, Reading the Constitution in Cyberspace, Emory Law Journal, 45 Emory.L.J. 869 (1996); samme Surveying Law and Borders: The zones of Cyberspace, Stanford Law Review, 48 Stan.L.Rev 1403 (1996)

[32] Se fx US Supreme Court sagen Reno v American Civil Liberties Union, 521 U.S. 844, 877-78 (US 1997)

[33] Ibid 849-857 og ACLU v Reno, 929 F.Supp. 824 (E.D.Penn, 1996)

[34] Dan L. Burk, Federalism in Cyberspace, Connecticut Law Review, 28 Conn.L.Rev 1095 (1996)

[35] Matthew R. Burnstein, Conflicts on the Net: Choice of Law in Transnational Cyberspace, 29 Vand.J.Transnat’l L 75 (1996)

[36] Hverken Retskilder af Ruth Nielsen (1997, Kbhvn), Rettskilder og juridisk metode af Carl August Fleisher (1998, Oslo) eller Retskilderne og den juridiske metode af Jens Evald (2000, Århus) nævner noget om hensyntagen til tekniske begrænsninger og hensyn ved juridisk metode. www blev opfundet i 1991.

[37] Retskilderne og den juridiske metode side 129

[38] Mads Bryde Andersen, IT-retten (København, September 2001) afsnit 1.1.c.

[39] Se fx ibid afsnit 23.1.a og b., kapitel om konflikløsning og domstolsprocessen – 3 sider med stor skrift

[40] Fleisher citerer side 256 professor Torsten Echoff for at det aldrig er blevet bevist at en stammes trommedans til løsning af rettstvister ”var en dårligere løsningsmåte enn vi er vant med.”

[41] Mads Bryde Andersen, Förändres juristens arbetsmetoder? (Nordisk årbok i rettsinformatikk 1990) side 116-117

[42] K.Zweigert & H.Kotz, Introduction to Comparative Law, (Clarendon Press, Oxford 1998 (3. udgave)) side 15

[43] Ibid 33

[44] Den Europæiske Domstol har dog i flere afgørelser begrænset eller afvist brugbarheden af forarbejder, se bl.a. siderne 186-189 i EU Law, Stephen Weatherill & Paul Beaumont (Pinguin Books, London 1999 (3. udgave))

[45] Udviklet af Rektor for Harvard Law School, Langdell, se fx Introduction to Comparative Law side 244. Jf. også ansøgning af februar 2001 om legal research i USA

[46] I P Westberg, Avhandlingsskrivande og val af forskningsansats, Festskrift til Per Olof Bolding (Stockholm: Juristförlaget, 1992) side 421, 427-436

[47] Introduction to Comparative Law side 11

[48] Ibid 11

[49] Ibid 11

[50] Ibid 5 anfører “Microcomparison, by contrast

[to macrocomparison], has to do with specific legal institutions or problems, that is, with the rules used to solve actual problems or particular conflicts of interests.”

[51] Ibid 8

[52] Avhandlingsskrivande og val af forskningsansats 436ff

[53] “Kasino-staten” Nevada i USA har i juni 2001 vedtaget en lov som tillader on-line kasino på Internettet. Det danske Skatte-, Erhvers- og Justitsministerium har i april 2001 udgivet en 195 siders rapport om ”Spil i Fremtiden

[54] Introduction to Comparative Law side 43

[55] Ibid 44

[56] Ibid 45

[57] “if every jurisdiction in the world insisted on some form of filtering for its particular geographic territory, the World Wide Web would stop functioning.” Fra e-mail af Vinton Cerf, styreleder for Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) og tidligere Stanford Universitets professor, 24/11 2000 til Agence France-Presse i forbindelse hans ekspertudtalelse til den Franske domstol vedrørende Yahoo-US’s web site

[58] Ibid 251

[59] Den Europæiske Domstol har dog i flere afgørelser begrænset eller afvist brugbarheden af forarbejder, se bl.a. siderne 186-189 i EU Law

[60] Introduction to Comparative Law side 47

[61] Ronald SS. Katz to SiliconValley.com www.siliconvalley.com/docs/news/tech/051348.htm (Visited December 6, 2001)